4 gode råd til at indrette et hyggeligt kaffehjørne i stuen

Når man har en stor stue, så er det nogle gange svært at vide, hvad man lige skal gøre med al pladsen. Når man allerede har sofa, reoler, fjernsyn og den slags på plads, så er det nemlig svært lige at finde ud af, hvad man skal stille op med det plads, der er tilbage.

Et bud på, hvad man eksempelvis kunne gøre med den ekstra plads i stuen, er at lave et lille kaffehjørne, som altså bare er dedikeret til at drikke god kaffe. Et sted, hvor man kan slappe af uden at have et fjernsyn foran sig. Et roligt område i stuen. Få her nogle tips til at indrette det hyggelige kaffehjørne.

Dejlige møbler

Når man skal indrette et hyggeligt kaffehjørne i sin stue, så skal man først og fremmest have fundet nogle dejlige møbler - man skal jo sidde behageligt, når man nyder sin kaffe.

Man kan lidt vælge at gå to veje. Den første er at vælge nogle lidt mere cafe agtige møbler, hvor man dermed også sidder mere oprejst. Det kunne være et lille bor med to stole til. På den måde kan man sidde lidt ligesom ved spisebordet, bare at stemningen er mere cafeagtig. Det vil i hvert fald skabe et hyggeligt og autentisk kaffehjørne.

Man kan også gå den mere "bløde" vej, hvor man laver et kaffehjørne, hvor man kan sidde meget komfortabelt. Det er stadig med et lille bor til at stille kaffekoppen på, men så kan man i stedet for almindelige stole vælge eksempelvis en lænestol med fåreskind eller en anden form for bløde møbler, så man kan læne sig godt tilbage, når man drikker sin kaffe. Uanset hvad man vælger er gode møbler i hvert fald vigtigt i kaffehjørnet.

En hylde med flotte kaffekopper

For at hjørnet ikke bare kommer til at ligne et hjørne, der kan bruges til hvad som helst, men at det rent faktisk ligner, at det er beregnet til, at man skal drikke kaffe der, kan man vælge at indrette med en lille hylde eller vitrineskab, hvor man har nogle af de fineste kaffekopper til at stå.

Det kan altså være en måde at opbevare alle de kaffekopper på, som der ikke er plads til i køkkenet, og derudover er det altså også en måde at understrege, at der er tale om et kaffehjørne. Så kan man selv styre, hvilken slags kaffekopper det er, man har til at stå fremme.

Noget fint på væggene

Det lille kaffehjørne vil selvfølgelig ikke været lige så hyggeligt, hvis der ikke hænger noget på væggene - og noget på væggene kan desuden også være med til at understrege, at det netop er et kaffehjørne. I hvert fald hvis man vælger nogle flotte plakater eller lignende udsmykning, som på en eller anden måde relaterer sig til kaffe.

Man kan for eksempel vælge en plakat med kaffemærker- eller motiver på. Dem er der faktisk rigtig mange af. Man kan også vælge at udstille gamle kaffedåser, hvis man samler på den slags. En eller anden form for kafferelateret udsmykning er i hvert fald en rigtig fin ide til kaffehjørnet.

God udsigt

Det sidste råd har ikke direkte noget at gøre med selve indretningen af kaffehjørnet, men relaterer sig derimod mere til placeringen. Det bør nemlig ikke være helt tilfældigt, hvor man vælger at have sit hyggelige, lille kaffehjørne. Det skal netop gerne være et sted, hvor der er plads til ekstra meget hygge og reflektion, og derfor bør man også placere kaffehjørnet et sted, hvor der er god udsigt.

Hvis man bor i et hus, der har en dejlig have, så kan man passende gøre, så kaffehjørnet har udsigt til en smuk del af haven, så man kan sidde og nyde sin morgenkaffe i flotte omgivelser. Hvis man bor i en lille lejlighed lidt længere oppe, kan man bare placere kaffehjørnet et sted, hvor der i hvert fald er et lille vindue, så man stadig har lidt udsigt. Når man nu vil lave kaffehjørnet for at bruge ekstra tid på at værdsætte sin kaffe, så kan det lige så godt foregå med en dejlig udsigt.

Menu
Top